Hedepleje

Vidensbase -> Land -> Hedepleje
Hedepleje er ofte et nødvendigt tiltag for at undgå tilgroning.

Fakta om hede

Hede er en naturtype, med vegetation bestående af hedelyng, revling, hede-melbærris, samt ene og egetræer. Heder findes på de mest næringsfattige jorde og er generelt truet af tilgroning og overgang til krat og skov. De største danske hedearealer findes i Midt- og Vestjylland, hvor bl.a. Kongenshus og Vind Hede er nogle af de mest kendte.

Metoder til hedepleje

For at modvirke fuldstændig tilgroning af hedearealer, bør uønsket opvækst fjernes, så hedearealer ikke gror til. Det er overvejende arter af fra birk, røn, glansbladet hæg, bjergfyr og pilearter samt blåtop, bølget bunke, og gyvel, der ses som invasive på hedearealer og nødvendiggør hedepleje. Rydning, slåning eller afgræsning er mulige hedepleje tiltag.

Hedehøstning

Hedelyngens rødder og frø ligger dybere i jorden end de fleste andre arter og hedelyngen er derfor hurtigere i fremspiring efter en hedehøster har været over et areal. Samtidig udpiner afskrælningen jorden, hvilket fremmer hedelyngsvækst og reducerer væksten af konkurrererende arter. Afskrælning af det øverste jordlag med hedehøster er derfor en effektiv pleje foranstaltning.

Hedehøstning af en meget effektiv metode, til at fjerne næringsstoffer fra en tilgroet hede.

Hedehøster i aktion – det afhøstede materiale fjernes fra arealet, hvorved jorden udpines og fremmer fremspiringen af nyt lyng.

Hedehøstning er specielt effektiv, når der er store mængde organisk materiale på arealet – f.eks. når man har ryddet en større mængde træer, hvorved der kan være mange grene, kvas og stød. I såfald bør der ske en forudgående grenknusning for at få et brugbart resultat – læs mere om grenknusning her.

Afgræsning

Ved afgræsning opnås det bedste resultat ved nøjsomme racer af kødkvæg og islandske heste. Du kan læse mere om naturpleje ved afgræsning her. Der en række overvejelser man bør gøre sig i forbindelse med afgræsning af hedearealer, bl.a. i forhold lovgivningen omkring dyrevelfærd, men også EU-regler i forhold til bl.a. grundbetaling, hvor du som landmand er underlagt reglerne for krydsoverensstemmelse. Det vil derfor altid være anbefalesværdigt at søge hjælp hos en rådgiver med speciale i reglerne omkring afgræsning.

Afbrænding

Hedepleje ved afbrændning er en gammel og velkendt form for hedepleje. Det er vigtigt at man kun afbrænder et mindre areal af gangen, max. 500 – 1.000 kvardratmeter ad gangen. Dels af sikkerheds hensyn men også for at mindre dyr kan nå at søge væk fra arealet. Vær opmærksom på at det kun er tilladt at afbrænde heder i perioden fra 1. september til 30. marts. Læs mere om reglerne for afbrænding her.

Rydning

Slåning og rydning anvendes med fordel hvor hedens arter allerede er presset af invasive arter og hvor der er mere træopvækst. Hvor rydning og slåning kombineres med flytning af det organiske materiale opnås en mere langsigtet effekt, fordi jorden udpines til fordel for hedearterne.

Tilskud til hedepleje

Som udgangspunkt, er der ikke længere tilskud til naturpleje af hedearealer – med mindre de ligger indenfor et Natura-2000 område (læs mere om Natura 2000 her). Indenfor Natura2000 områderne, kan du bl.a. få tilskud til rydning og afgræsning af hedearealer.

Vi oplever, at kommunerne ofte er velvillige til at hjælpe til med plejen af private hedearealer, specielt hvis der er tale om større sammenhængende arealer og vi har således gennemført flere hedepleje projekter i samarbejde med private lodsejere og kommunale myndigheder.

Love og regler om hedepleje

Vær opmærksom på at hedearelaler er en beskyttet naturtype beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3. Læs mere i naturbeskyttelsesloven her.