Skovrejsning

Skovrejsning, eller plantning af ny skov, kan have mange formål: herlighedsværdi, jagt, grundvandsbeskyttelse eller klimahensyn. Uanset formål, om du er privat jordejer, kommunal aktør eller virksomhed, der ønsker at lave skovrejsning, så hjælper vi dig til at få lige den skov du drømmer om.
Når vi arbejder med skovrejsning, så er det vigtigt for os, at vi arbejder flersidigt – det betyder at vi altid tager udgangspunkt i kundens ønsker og behov, og ud fra det, skræddersyer vi en skov, hvor vi så vidt muligt inddrager fleste mulige parametre, såsom klima og naturværdi. Som vi siger “Vi planter ikke bare skov – vi realiserer skovdrømme!”

Få hjælp til dit skovprojekt og plads til bål, shelter og råvildt

Lad os hjælpe dig med at planlægge din nye skov. Vi planlægger og udarbejder skovrejsning i dialog med dig som ejer, så du får den skov, der passer til din ejendom og dine ønsker.
En ny skov bliver hurtigt en spændende del af ejendommen. Du oplever dyrelivet og naturen tage form, mens skoven vokser op. Plantning af ny skov, er en unik mulighed for at tilføre spændende terræn og herlighed til din ejendom. Du får mulighed for at nyde både jagt og natur.

Kan jeg få tilskud til skovrejsning?

Det korte svar er ja sandsynligvis. Med det øgede fokus på klima og miljø, er der de senere år er der kommet en række forskellige puljer og fonde der giver tilskud eller endda helt finansierer skovrejsning. Tilskuddets størrelse varierer alt efter den pulje der søges, men du kan opleve at tilskuddet i mange tilfælde kan finansiere en stor del eller hele etableringen af en ny skov.
Med visse forbehold, kan du som landbruger desuden ofte beholde din grundbetaling (tidligere kendt som enkeltbetalingsordningen eller hektarstøtte) til arealet.
Bemærk, uanset set hvilken ordning man søger tilskud fra, vil der altid være en række krav og forpligtigelser, man skal leve op til. Bl.a. stiller flere tilskudsordninger krav om at skoven pålægges fredskovspligt. Dertil skal siges, at alle tilskud til skov, er skattepligtige.

Du kan læse mere om de forskellige tilskudsordninger her.

Kan du plante skov med tilskud?

Kontakt os og få lavet en screening af din ejendom i forhold til tilskudsmulighederne til skovrejsning. Det gør vi gratis og uforpligtende.

Du er også velkommen til at læse mere om, hvordan vi arbejder med skovrejsningsprojekter – sådan arbejder vi med dit skovrejsningsprojekt.

Er det en fordel at plante uden tilskud?

Det handler om økonomi og frihed, når vi taler om at foretage en skovrejsning med eller uden tilskud.
Uden tilskud til skovrejsning, skal du selv afholde alle udgifter. Til gengæld, giver skovrejsning uden tilskud mulighed for mere kreativ udfoldelse i forhold til skovens opbygning. Foretager du skovrejsning uden tilskud, har du således langt mere frihed i forhold til opbygning af skoven, træartsvalg, jordbearbejdning, renhold m.v. Dertil, skal arealerne heller ikke pålægges fredskovspligt, og du bliver ikke omfattet af skovlovens regler om drift af fredskovspligtige arealer.
Naturligvis skal du fortsat opfylde gældende lovgivning og have foretaget VVM screening m.v.

Renholdelse af nyplantet skov

En nyplantet skovrejsning SKAL holdes ren for ukrudt. Undlader man at holde sin nyplantning ren for ukrudt, vil det bedste fald hæmme træernes vækst, i værste fald føre til at træerne går ud.
Hvis du får tilskud til skovrejsning, forpligter du dig også ofte til at foretage “forstlig pleje” af skoven. Det betyder, at du bl.a. skal renholde for ukrudt, og at du generelt skal sikre gode vækstbetingelser for skoven.
Som udgangspunkt skal du derfor forvente, at du enten selv – eller entreprenøren, skal ud og foretage mekanisk renholdelse af dine beplantninger 6 til 8 gange i løbet af vækstsæsonen i de første to til tre år efter plantningen. I den forbindelse, stiller de fleste tilskudsordninger krav om at du ikke foretager kemisk renholdelse før eller efter plantning.

Må du anvende kemi til renholdelse af skoven?

Ja, det må du gerne – men ofte må du ikke foretage kemisk renholdelse, herunder sprøjtning mod skadedyr, hverken før eller efter du rejser skov med tilskud.
Læs mere om renholdelse af skovrejsning her.

Planlægning af skovrejsning

Før du går i gang, skal du sørge for, at du planlægger skovens opbygning så herlighed, terræn og ejendomsværdi er indtænkt.
Det er en god idé at planlægge:

  • Spor og lysninger
  • Holme med nåletræer, hvor vildtet kan stå om vinteren
  • Variation af buske og træarter efter årstidernes skiften
  • Udsigtskiler, f.eks. fra stuehus
  • Søer eller vådområder

Derudover er der naturligvis en række faktorer der spiller ind, når du skal planlægge din skovrejsning. Først og fremmest, skal du når der plantes med tilskud, sikre at skoven overholder alle formelle tilskudskrav. Derudover, er der naturligvis en række vækstmæssige betingelser for de forskellige træarter, samt forhold som hvordan beplantningerne skal holdes rene for ukrudt mv.

Skovrejsning som investering i fast ejendom

Skovrejsning er en investering, som kan være med til at øge din ejendoms herlighedsværdi. Sammenhængen mellem tilstedeværelse af skov og ejendomme er positivt korreleret. Derfor foretages etablering af skov også som en investering i fast ejendom. Som inspiration kan du læse nogle af vores skovrejsningsprojekter her – Skoven er det hele værd og Optimering af ejendoms- og herlighedsværdi.
Når du planlægger din skov sammen med os, tager vi højde for skovens opbygning, så det medvirker til en forøgelse af din ejendomsværdi på sigt.

Hvad betyder skovrejsning?

Ordet skovrejsning bruges, når man planter skov på et areal, hvor der ikke tidligere har været skov. Der er således tale om plantning eller etablering af skov på et ikke skovbevokset areal, typisk agerjord.
Skovrejsning er således et fagord for plantning af ny skov. Ordet skovplantning bruges mere i flæng, både om plantning i eksisterende skov, altså genplantning og ved plantning af ny skovjord.

Hvad koster skovrejsning?

Ny skov koster typisk mellem 35.000 – 65.000 kr. per hektar at etablere, alt efter forholdene, arealet og plantevalg.
Omkostningen for etablering af ny skov afhænger af, hvordan skoven opføres, herunder hvilke træarter, du vælger, og hvor stor variation, du ønsker i skoven. Herudover spiller omfanget af jordbearbejdning og hegning en rolle.
Som beskrevet ovenfor, er det ofte muligt at få tilskud til skovrejsning og lade tilskuddet dække udgifterne.

Hvordan søger jeg tilskud til skovrejsning

Som beskrevet, er der en række tilskudsmuligheder til skovrejsning, hvor puljen der administreres af Landbrugsstyrelsen er langt det største og derfor mest søgte. Man sender ansøgningen digitalt via Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Bemærk, forud for ansøgningen er der en række dokumenter og tilladelser der skal være på plads.
Vælger du os, som samarbejdspartner til dit projekt forestår vi naturligvis ansøgningsarbejdet for dig, og hjælper dig på vej i hele processen lige fra planlægning, projektering, ansøgning helt til skoven er plantet og du kan gå din første tur i din nye skov – og vil du gerne have os til at hjælpe f.eks. med at holde skoven fri for ukrudt, så gør vi naturligvis også det!

Skal vi tage en snak om dit skovrejsningsprojekt?

Går du med tanken om at plante skov, som du gerne vil drøfte med os? Ring til vores skovrejsningsekspert, Peter, på 6024 7032. Peter er en erfaren “skovrejser” og er den helt rigtige til at hjælpe dig med dit projekt!

Proviido Skov & Natur – vi realiserer skovdrømme!

Når du bruger Proviido, har du fagfolk i ryggen. Vi har over 35 års erfaring med skov og skovrejsning og hjulpet skovejere i hele landet.

Udfyld nedenstående informationer og bliv kontaktet til en uforpligtende snak om dit projekt.

}

Mandag – fredag 8.00 – 17.00

+45 60 24 70 42

info@proviido.dk